Tilbage til blog-oversigt

Flere kassekladder, forbedringer til PBS og et par andre nyheder

Udgivet for 20 minutter siden


Denne gang har vi især arbejdet med regnskabet, hvor der nu er mulighed for at oprette flere kassekladder. Derudover er der kommet et par forbedringer til PBS, kundeportalen og SMS'er – og som altid har vi også fået rettet et par fejl undervejs 🙂

Regnskab

Den største nyhed i denne opdatering er, at du nu kan oprette og bruge flere kassekladder i SkvizBiz 📒
Det kan f.eks. være praktisk hvis du gerne vil adskille forskellige typer posteringer, eller hvis flere personer arbejder med bogføring samtidig.

Betalingsservice

Vi har tilføjet et nyt filter, så du let kan finde kunder der stadig er tilmeldt Betalingsservice, men som ikke har været opkrævet i 13 måneder. Det gør det lettere at opdage aftaler der måske bør gennemgås eller ryddes op i 🏦

Samtidig har vi ryddet lidt op i de beskeder der kommer vedr. betalingsservice.
"DATA ACCEPTERET"-beskeder fra Mastercard vises ikke længere i indbakken, og "LEVERANCE ACCEPTERET" vises nu kun når den vedrører en opkrævningsfil.
Det gør forhåbentlig indbakken lidt mere overskuelig, særligt hvis der er mange til- og afmeldinger.

Kundeportal

Hvis du bruger kundeportalen, så har du nu flere valgmuligheder for hvor langt frem kalenderen skal vises.
Så nu kan du f.eks. vælge at kunden kun må se sin kalender 2 måneder frem, eller kun må se de næste 3 planlagte besøg 📅
Du finder valgmulighederne under Indstillinger > Opsætning > Kundeportal.

SMS

Der er kommet en ny variabel til SMS-skabeloner: {{ næstegang }}.
Den kan bruges til automatisk at indsætte oplysninger om næste planlagte besøg i dine SMS-beskeder 📱

Fejlrettelser

Vi har også rettet en fejl i e-fakturering, hvor en kreditnota på en rykker i nogle tilfælde ikke længere kunne sendes, på grund af nogle justerede regler EAN-fakturaer fra Erhvervsstyrelsen. Men de valideres nu korrekt igen


Vi håber de nye muligheder gør både bogføring og den daglige administration lidt lettere 👍