Tilbage til blog-oversigt

Integration til Trustpilot, forbedringer til API, email, Betalingsservice og færdigmelding

Udgivet for 15 dage siden


Så er der igen en håndfuld forbedringer klar i SkvizBiz. Denne gang har vi blandt andet arbejdet på email-afsendelse, API'et og nogle små ting der forhåbentlig kan spare dig for manuelt arbejde 💨

Trustpilot

Vi har lavet en ny integration med Trustpilots Automatic Feedback Service.
Den gør det muligt at bruge Trustpilots mail-invitationer sammen med SkvizBiz, så processen med at invitere kunder til at skrive en anmeldelse kan automatiseres ⭐⭐⭐⭐⭐

Medarbejdermodul

Medarbejdere med fuld adgang til færdigmelding har nu også adgang til genvejen til at annullere en rute og sætte den tilbage i kalenderen.

Email

Vi har tilføjet mulighed for at sende emails via Microsoft Graph. Hvis du har haft problemer med at forbinde din office365-konto via SMTP, så burde Graph-løsningen løse problemet for dig.

Vi har samtidig lavet en forbedring af vores email-kø. Hvis du har sat SkvizBiz op til forsinkelse mellem hver email, så tager systemet nu højde for de emails der allerede står i kø (hvis du f.eks. færdigmelder flere ruter lige efter hinanden) 📨

Betalingsservice

Når du sletter en eller flere kunder, tjekker SkvizBiz nu automatisk om nogen af dem stadig er tilmeldt Betalingsservice. Hvis de er det, bliver deres Betalingsservice-aftaler også opsagt.
Så slipper du for at huske den oprydning separat, og du undgår at blive pålagt gebyrer fra Mastercard for at de automatisk opsiger aftalen senere 🧹

API

Til dem der bruger vores API har vi to nye muligheder:

  • Kundedata fra API'et indeholder nu også kundens koordinater (lat/lon), når de er tilgængelige.
  • Vi har tilføjet fritekstsøgning efter kunder. Søgningen leder på tværs af alle de samme felter som de eksisterende søgemuligheder, og den understøtter også wildcards (se eksempel i API-dokumentationen).

Det skulle gøre det lidt lettere at bygge integrationer hvor man både skal finde kunder ud fra mere løse søgninger og arbejde videre med deres geografiske placering 🔎


Det var det hele for denne gang. Vi håber at de små automatiseringer og genveje kan fjerne lidt manuelt arbejde fra hverdagen 🙂