Denne opdatering byder på lidt nyt flere forskellige steder i SkvizBiz. Der er blandt andet kommet nye muligheder i PBS-modulet, forbedringer til kassekladden, flere muligheder i API'et og et par små justeringer rundt omkring i systemet 🎉
Kassekladde og regnskab
For at gøre livet lidt lettere for revisorer, så du nu kan søge direkte efter transaktionsspor i kassekladden.
Samtidig bliver transaktionssporet nu også eksporteret med i csv-eksporten af posteringslisten. Det gør det lettere at arbejde videre med data uden for SkvizBiz eller lave ekstra kontrol af posteringer i forbindelse med regnskab og revision 📊
PBS / Betalingsservice
-
Der er kommet mulighed for at overbyde PBS-gebyret på enten den enkelte kunde eller på en hel kundegruppe.
-
Hvis du bruger Mastercard-integration med nøglefil, så bliver manuelle opsigelser af Betalingsservice-aftaler nu også sendt videre til Mastercard automatisk.
Vi har samtidig ryddet lidt op i håndteringen af tilmeldinger:
- Ukendte aftaler afmeldes nu automatisk, så snart tilmeldingen bliver indlæst.
- Hvis du har haft PBS-QR-koder på dine fakturaer, så bliver de desværre fjernet, da de ikke længere fungerer hos Mastercard.
SMS-modul
Det er nu muligt at sende SMS'er til flere lande ved at angive landekoden direkte foran telefonnummeret.
Følgende landekoder understøttes:
- +45 (Danmark)
- +298 (Færøerne)
- +299 (Grønland)
- +46 (Sverige)
- +49 (Tyskland)
Det gælder også selvom din SkvizBiz-konto er sat op med en anden standard-landekode end den du sender til 📱
Kalender
Hvis du har mange historiske eller annullerede ruter, så er der kommet en ny indstilling under , hvor du kan vælge helt at skjule annullerede ruter i kalenderen 📅
For nogle brugere giver det et mere overskueligt kalenderbillede og gør det lettere at fokusere på de aktive ruter. De annullerede ruter kan stadig findes i handlingsloggen.
API
API'et har fået nogle udvidelser. Du kan nu hente og redigere aftaler direkte via API'et.
Det giver integrationspartnere og brugere med egne systemer flere muligheder for at synkronisere data og automatisere arbejdsgange uden at skulle foretage ændringerne manuelt i SkvizBiz ⚙️
E-fakturaer
Når der dannes e-fakturaer (EAN), inkluderer vi nu også kundens fakturerings-emailadresse i dataene.
Det skulle løse problemet hos de få modtagere, hvis systemer kræver at dette felt er udfyldt 📄
Brugerfladen
Hvis du bruger formattering i noter, beskeder eller andre steder i systemet, så er der kommet to nye markeringsfarver:
###giver blå markering.!!#eller#!!giver pink markering.
Det giver lidt flere muligheder for at fremhæve vigtig information og gøre noter lettere at overskue 🎨
Vi håber at opdateringerne gør hverdagen lidt lettere 👍