Tilbage til blog-oversigt

Ændringsoversigt nr. 1 for 2022

Udgivet for 3 måneder siden


Generelle forbedringer

  • Status på printede ruter vises direkte i planlægningskalenderen.
    Farven på den printede rute skifter fra lilla til grå i takt med at kunderne færdigmeldes.
    På den måde kan du få et hurtigt overblik over hvor langt du eller en medarbejder er med dagens arbejde.
    Hold musen hen over ruten for at se mere.
  • Vi har gjort det lettere at vælge interval på en aftale. Nu kan du f.eks. taste "4" i stedet for at skulle scrolle for at finde "hver 4." i listen.
  • Hvis der er valgt antal på en aftale, så vises det også i færdigmelding på mobiludgaven.
  • Det er nu lettere at søge efter kunder der ikke har finansposter efter en bestemt dato.
    Det vil gøre det lettere at rydde op og slette gamle kunder som ikke har haft bevægelser i længere tid.
  • Hvis du benytter inkasso-modulet, så er forbindelsen til Likvido nu hurtigere og mere stabil, og indbetalinger via Likvido bogføres nu også automatisk selvom du ikke har indtastet dine login-oplysninger i SkvizBiz.

Forbedringer til finansmodulet

  • Mulighed for at markere tekst og beløb i saldobalancen og nøgletalsrapporten. Det vil gøre det lettere at kopiere tallene når der f.eks. skal indberettes til SKAT.
  • Vi har indført et ekstra tjek når der indlæses FI-indbetalinger, så der ikke længere laves dobbeltposter når Nordea ændrer deres referencetekster med tilbagevirkende kraft.
    Det vil fortsat kunne være et problem på andre posteringer som f.eks. trækninger via LeverandørService, men nu ikke længere på FI-indebetalinger.
    Vi er i kontakt med Nordea omkring fejlen, og de arbejder på at løse den, så der ikke længere ændres referencetekster.

Up- og download af finansbilag

Nu kan du gemme dine finansbilag i SkvizBiz! Du kan uploade bilag på flere måder:

  • Marker en finanspost i din kassekladde, og træk bilaget ind i boksen "Bilag" i højre side, for at knytte bilaget direkte til denne finanspost.
  • Uden at markere en finanspost kan du også trække et bilag ind i boksen "Bilag" i højre side. Bilaget tilknyttes ikke til nogen bestemt finanspost endnu.
  • Fra menuen i mobiludgaven af SkvizBiz kan du vælge "Se bilag". Fra dette nye menupunkt kan du uploade bilag fra telefonen, eller direkte fra kameraet.

Hvis du uploader bilag uden at tilknytte en finanspost med det samme, så kan du senere markere en post i din kassekladde, og trykke på "Tilknyt uploadede bilag" i højre side.
Derfra kan du vælge blandt de bilag der endnu ikke er tilknyttet til en finanspost.

Du kan altid finde specifikke bilag ved at søge efter den tilsvarende finanspost i kassekladden og markere den. Tilknyttede bilag vises så i højre side.
Du kan også downloade alle bilag for en periode ved hjælp af udtrækkene saldobalance, nøgletalsrapport, kontospecifikation eller posteringsliste. Hvis du vælger at udlæse et af disse udtræk til fil, vil du blive spurgt om du også ønsker at eksportere bilag. Vælger du det, så downloades der en zip-fil med finansrapporten sammen med alle relevante bilag.

Der er inkluderet 5GB dataplads til bilag og kunde-filer i dit abonnement. Prisen for yderligere dataplads kan du finde under priser > Andre ydelser.
Når du begynder at uploade bilag kan du følge med i hvor meget dataplads du bruger på startsiden i højre side under "Brugt dataplads".

API-modulet

  • Vi har tilføjet /customers/all til API-endpoints.
    Ved hjælp af dette endpoint kan du få listet alle kunder, og på den måde hurtigt synkronisere diverse stamdata, eller opdatere ID'er lokalt.