Tilbage til blog-oversigt

Ændringsoversigt nr. 8, november/december 2021

Udgivet for cirka 2 år siden


Her er en liste over nogle af de forbedringer og ændringer vi har lavet i SkvizBiz de seneste måneder.

Generelle forbedringer

  • Bedre håndtering af ophævede udligninger.
    Hvis man ophævede udligningen mellem en faktura og en indbetaling på en kundes kontoudtog, og så udlignede med en anden faktura, så kunne de første to posteringer i nogle tilfælde stadig blive grupperet sammen hvis man grupperede udlignede poster. Det er nu løst fremadrettet.

    Det bør gøre kontoudtoget mere overskueligt for kunderne hvis der har været rod i udligningerne, men udligningerne nu er rettet til.

  • Det er nu muligt at se to måneder ad gangen i planlægningskalenderen.

  • Du kan nu sende fakturaer til inkasso hvis de er varslet, selvom de enkelte fakturaer ikke levede op til kravene for automatisk inkassovarsel på varslingstidspunktet.
    Hvis du f.eks. havde valgt at inkassovarsel først skulle påsættes ved 3. rykker, så kunne du tidligere ikke sende en faktura med til inkasso hvis der kun var blevet rykket to gange for den. Nu er det nok at den indgår i inkassovarslet.

Til brugere med MobilePay MyShop

  • Der tilføjes nu ikke længere teksten " - MyShop-gebyr" til gebyr-posteringer fra MobilePay MyShop.
    Det vil nemlig give problemer med at registrere dem som dobbeltposter, hvis MobilePay af hensyn til GDPR er nødt til at fjerne kundens navn og nummer i de posteringsdata de kan levere til SkvizBiz.

Til brugere med finansmodul

  • Der indlæses nu reserverede poster fra LunarWay via Aiia.
    LunarWay lader ofte kortbetalinger stå reserveret i flere dage, og det resulterede i at de poster ikke blev indlæst automatisk.
    Hvis du benytter LunarWay, så skal du være opmærksom på selv at slette posteringen i SkvizBiz, hvis en reservation på dit kort bliver annulleret.

Og som altid har vi arbejdet lidt med hastigheden, så dele af programmet nu er blevet hurtigere 👍