Tilbage til blog-oversigt

Lille opdatering med lidt fejlrettelser og forbedringer

Udgivet for 14 dage siden


Så er der en ny opdatering klar med lidt løsninger på hverdagsproblemer, særligt hvad angår email.

Problemer med afsendelse af emails

Hvis du har mails der ikke kunne afsendes på grund af problemer med at forbinde til din mailudbyder, så får du nu – udover beskeden i din indbakke – en advarsel i menuen og en større besked på startsiden om problemet. På den måde opdager du hurtigt problemer, og kommer ikke til at gå i flere dage eller uger uden at dine kunder får deres faktura-mails.

Vi har også lavet en særlig advarsel hvis du bruger hotmail og forbinder ved hjælp af brugernavn og adgangskode. Det understøtter hotmail nemlig ikke længere, så hvis det gælder dig skal du følge instruktionerne på startsiden af din SkvizBiz-konto for at kunne fortsætte med at sende emails fra systemet 📤

Diverse justeringer

Hvis en kunde blev faktureret igennem en anden kunde, så har der indtil nu stået "Faktureres til..." på den stående ruteplan. Den information er nu kun synlig for superbrugere. Hvis du har medarbejdere der ikke er superbrugere, og som nu kommer til at mangle den information på ruteplanen, så kontakt os venligst 📨

Nu kan man også vælge at interne notater ikke skal kunne ses af medarbejdere der ikke selv har adgang til at redigere kunder. Typisk er interne notater til informationer som kunden ikke skal se, men hvis medarbejderen heller ikke skal se det, så kan det nu også klares ved hjælp af en indstilling under Indstillinger > Opsætning > Brugerfladeindstillinger.

Fejlrettelser

Det er ikke det store, men vi har løst et par fejl der havde sneget sig ind i programmet. Her kommer en liste over hvad vi har løst siden sidst, så du ved om vi har løst noget der har drillet dig:

  • Vi har rettet en fejl hvor nogle kunder ikke kunne modtage deres e-fakturaer hvis de havde betalt en del af beløbet forud og fakturaen var delvist udlignet. Til de tekniske brugere drejer det sig om feltet PrepaidPayment som nu bliver udfyldt så alle igen kan modtage deres e-fakturaer.
  • Vi har løst et problem med meget lange ventetider og udfald hvis man indtastede en ugyldig adresse på en kunde, eller hvis adresseregisterets service ikke svarede
  • Vi har justeret teksten der beskriver hvornår ekstra licenser bliver faktureret hvis man tilføjer flere medarbejdere end man lige nu har licenser til. Vi ønsker ikke at nogen skal blive overrasket over en faktura midt i at de er i gang med at tilføje og slette medarbejdere, så nu står der i teksten at det er kl. 04 om natten vores system tjekker antallet af licenser.
  • Vi har rettet en fejl i vores rutesystem, som gjorde at funktionen "Placer kunde på rute" ikke fungerede korrekt, og typisk lagde nye kunder som nr. 1 eller 2 på ruten uanset hvor de egentlig hørte til.
  • Vi har rettet en visningsfejl hvor nogle dropdown-menuer med medarbejdernavne i kontekstmenuen i højre side blev for brede til at man kunne se navnene.
  • Notater i "Husk hver gang" på de enkelte aftaler vises nu også i færdigmeldingen på desktop-udgaven af SkvizBiz. Indtil nu har de kun været synlige på mobilversionen og på den printede ruteplan. Det drejer sig kun om de "Husk hver gang"-notater der stod inde på selve aftalerne. De notater der stod på kunden har hele tiden kunnet ses både på mobil, desktop og den printede ruteplan.
  • Vi har fjernet knappen til at redigere en kunde fra mobilversionen, hvis man som medarbejder alligevel ikke havde rettighederne til at redigere kunden. Før kunne man trykke på knappen, og så bare se en blank side. Nu forsvinder knappen så man ikke kommer til at trykke på den ved et uheld 🤦

Det var det hele for denne gang. Vi håber vi har ramt nogle ændringer og fejlrettelser der gør din hverdag lidt lettere.