Tilbage til blog-oversigt

Diverse forbedringer i brugerfladen

Udgivet for næsten 2 år siden


I denne omgang har vi lidt brugerfladeændringer og små justeringer der forhåbentlig letter hverdagen lidt.
I hvert fald hvis du har været generet af de ting vi nu har forbedret 😉

Brugerfladeændringer

  • Når du i inkassolisten trykker på "Gå til kunde", så vises spærrede kunder også automatisk.
    Når en kunde er i inkassooversigten, så er den alligevel typisk spærret, så den nye standard sparer et klik og lidt forvirring.

  • Annullerede kunder bliver nu også røde på mobiludgaven af SkvizBiz.
    Før blev de grønne i listen uanset hvilken status de havde fået – og det var fint, for så kunne man let se hvor langt man var nået på turen.
    Men det stemte ikke overens med farven på desktop-udgaven af færdigmeldingen, og nu hvor annullerede kunder bliver røde er det også lettere hurtigt at tjekke en rute igennem efter om alt er færdigmeldt korrekt.

    Farven på færdigmeldingsstatus vises også inde på selve kunden i mobiludgaven af færdigmeldingen, så der er bedre visuel sammenhæng, og så man let bliver opmærksom på det hvis man ved et uheld får annulleret en kunde man lige har pudset 🟩🟥

  • Du kan nu søge efter kunder der skal have SMS før besøg ved hjælp af det smarte søgefelt.
    Bemærk dog at denne søgning ikke finder kunder der kun har tilvalgt "SMS før besøg" på aftaleniveau.

  • Menupunktet "Kunder" vises nu kun på mobiludgaven, hvis man har rettigheder til at se det. Tidligere var menupunktet der, men man fik bare en tom side hvis man trykkede på det, og det skabte kun forvirring 😵‍💫

Rykker og inkasso

  • Rykkerlisten kan nu også filtreres efter rykkerklar saldo. Så nu kan du både filtrere efter kundens totale saldo, og den del af saldoen der er rykkerklar.
  • Nyligt afsluttede inkassosager tjekkes nu også for betalinger.
    Der kunne nogle gange opstå problemer hvis inkassovirksomheden af en eller anden årsag ikke kunne foretage en udbetaling med det samme, og sagen blev lukket i SkvizBiz inden udbetalingen fra inkassovirksomheden nåede at blive registreret.
    Nu tjekkes afsluttede sager også for udbetalinger i 14 dage efter afslutning, så der ikke går registreringer tabt.

Medarbejdermodul

  • Superbrugere kan nu se information om SkvizBiz-licenser i højre side af medarbejderoversigten.
    Her er der nu også en knap til at opsige ubrugte licenser, så du ikke fornyer flere licenser end du reelt har behov for.
    • Hvis du ofte har brug for at tilføje eller fjerne licenser, så anbefaler vi at benytte månedsbetaling af dit SkvizBiz-abonnement, så du kun betaler for licenserne i de måneder du bruger dem. Fakturering af SkvizBiz-abonnement foregår typisk d. 16. hver måned, så hvis du skal have opsagt licenser, så sørg for at gøre det inden d. 16. måneden inden en ny abonnementsperiode.
  • Kommer snart: Muligheden for selv at tilkoble flere licenser uden at skulle kontakte SkvizBiz' support. Vi ved at mange brugere også benytter weekender og aftener på administration, og vi vil gerne tilbyde muligheden for at kunne tilføje flere medarbejdere uden for vores åbningstid 🕑
    Der kommer en notits på startsiden og her på bloggen når muligheden er klar.

Diverse

  • SkvizBiz indlæser ikke automatisk bankposteringer der slutter på en stjerne før dagen efter posteringsdatoen.
    Det løser et problem nogle banker har med leverandørservice, hvor de ved en fejltagelse sender os posteringen inden den egentlig er bogført, hvilket ofte resulterer i dobbeltregistreringer af posteringen, fordi de senere fjerner stjernen i posteringsteksten når posteringen endelig er bogført. 🐛
    Hvis denne løsning skulle give dig problemer med andre posteringer, så tag gerne kontakt til SkvizBiz' support så vi kan undersøge sagen.