Tilbage til blog-oversigt

Vejrudsigt direkte i planlægningskalenderen i SkvizBiz

Udgivet for over 3 år siden


Vejrudsigt i SkvizBiz ☀️🌧

Vi ved, at vejret kan have stor betydning for mange af vores brugere, når de skal planlægge ugens arbejde. Derfor synes vi at det kunne være virkelig praktisk, hvis SkvizBiz kunne vise hvordan vejret bliver - direkte i din planlægningskalender. Så fra i dag vises der en 7-dags-prognose i din kalender. Om du vælger at bruge vejrudsigten til noget i din planlægning, det er selvfølgelig op til dig. Men nu har du den altid ved hånden 🙂

Det lokale vejr

SkvizBiz har som regel styr på hvor dine kunder er placeret rent geografisk. Så derfor viser programmet en lokal udsigt for netop det område du har planlagt at køre i. Derfor vil du også kunne opleve at udsigten ændrer sig når du flytter rundt på ruterne, hvis du har flere områder du kører i.

Hvor kommer vejrudsigten fra?

Vi bruger de gratis data som det Norske Meterologiske Institut (MET) stiller til rådighed. Hvis du bruger app'en yr.no, så kan du føle dig helt tryg ved vejrudsigten i SkvizBiz. Den bruger nemlig de samme data fra MET's vejrudsigter.

soeg i beskeder Photo by Frank Luca on Unsplash