Tilbage til blog-oversigt

Tricks til intervaller af månedskunder med fast pris

Udgivet for næsten 4 år siden


Tip: Hvordan håndterer man kunder der giver fast månedsabonnement

Vi bliver jævnligt spurgt om SkvizBiz kan håndtere kunder, der skal have pudset eller rengjort på ugebasis, men faktureres en fast pris hver måned.

Det korte svar er: "Ja!" 😃

Hvordan gør man?

Du begynder med at oprette kundens faste ugebaserede aftaler som du normalt ville gøre, hvis de bare skulle faktureres hver gang. Men inden du gemmer aftalerne trykker du på "Avanceret", og ændrer indstillingen "Fakturering" til "Fakturer aldrig denne opgave". Hvis kunden har flere opgaver, f.eks. både udvendig og indvendig pudsning, så vælger du dette på alle de opgaver der er inkluderet i månedsabonnementet.

Derefter opretter du en særskilt aftale med intervallet "Hver måned", og giver den opgave den faste pris som kunden skal give i abonnement. Hvis du har mange kunder der faktureres på denne måde, så kan vi anbefale at oprette en ny rute der f.eks. hedder "Abonnementskunder". Det vil gøre det lettere at lave alle abonnementsfakturaerne for en måned på én gang via kalenderen.

Hvad med mine medarbejderes provision?

Hvis du har medarbejdere der skal have provision af de faste opgaver, så skal du bare indtaste den pris du normalt ville tage på den udvendige og indvendige opgave. Opgaverne bliver stadig ikke faktureret, men nu kan medarbejderen få provision af opgavernes pris. Og så skal abonnementsopgaven med kundens faste pris ikke tildeles en medarbejder, men bare ligge på "Ikke fast medarbejder".


Vi håber du kan bruge tippet her til let og hurtigt at holde styr på de kunder der giver en fast pris hver måned uanset hvor mange gange I når at pudse.