Tilbage til blog-oversigt

Ændringsoversigt nr. 5, juli/august 2021

Udgivet for over 2 år siden


Nyheder i SkvizBiz i juli og august 2021

Her kommer en lille oversigt over de seneste forbedringer i SkvizBiz. Vi håber du synes om dem, og at det er noget der kan gøre hverdagen lidt lettere.

Til alle brugere

  • Hvis du har kunder der er klar til inkasso, så får du en påmindelse i SkvizBiz så du husker at sende dem videre.

    Hvis SkvizBiz eller inkassovirksomheden mangler information fra dig for at kunne komme videre i sagsforløbet, så får du også en besked om det.

  • Når en kunde eller aftale er låst til en bestemt dag, så markeres tidspunktet med gult på ruteplanen. Hvis der ikke er sat et fast tidspunkt på kunden, så indsættes teksten "På dagen", så det er tydeligt at kunden ikke må flyttes til en anden dag.

  • Mulighed for at vise et tidsinterval (tidsrum) på aftaler i stedet for præcise klokkeslæt. F.eks. kan du nu vise "mellem 09:00 og 10:00" eller "før 09:00" i stedet for "kl. 09:00".

    Denne nye måde at vise klokkeslæt på kan ændres for alle kunder på én gang via Indstillinger > Opsætning > Indstillinger for kalender, eller for hver kunde individuelt.

    Tidsrummet bruges i SMS'er til kunden, i kundeportalen, på den mobile færdigmelding, og på den printede ruteplan. Det vises også i "Gennemse dag/rute" når man holder musen over kundens klokkeslæt.

  • Søgefunktionen i kassekladden er forbedret. Nu kan du søge efter posteringer på et bestemt kontonummer eller bilagsnummer og med flere muligheder for afgrænsning på beløb.
    F.eks. kan du let søge efter posteringer bogført på din bank med beløb mindre end 0, hvis du vil gennemgå dine udgifter.
    Se evt. Tip til smart søgning i kundeoversigten for lidt tips til hvordan man bruger denne søgefunktion.

  • Vi har også lavet et par hastighedsforbedringer rundt om i programmet. Blandt andet er ruteplanen nu hurtigere når der bruges flere billeder på samme kunde eller aftale.

Til brugere med BetalingsService-modul

  • I listen med tilmeldte kunder er der nu en genvej til at åbne kundens kontoudtog. Herfra kan du blandt andet manuelt tilføje en faktura til opkrævning via BetalingsService.

Og lige en sidste ting...

Fremover vil du få et link direkte på startsiden af din SkvizBiz-konto når der kommer nye nyhedsopdateringer til SkvizBiz, så du ikke selv behøver tjekke skvizbiz.dk/blog for at holde dig opdateret med de seneste nyheder i programmet ⭐️