Imens vi arbejder videre mod større nye funktioner i det nye år, så har vi her lidt små ændringer, rettelser og forbedringer til jer.
Planlægningskalenderen
- Du kan nu vælge at beholde klokkeslæt når du flytter aftaler via menuen. Før skulle du enten flytte aftalerne enkeltvis, eller flytte dem ved at drag-droppe i kalenderen, hvis du gerne ville beholde de klokkeslæt der var sat på kunderne.
- Dette vil senere blive standard-indstillingen, men foreløbig skal du vælge "Tidspunkt: Behold klokkeslæt" i højre side når du flytter aftaler via menuen.
Finansmodulet
- Udbetalinger fra Likvido konteres nu automatisk på mellemregningskontoen til Likvido. Fordelingen af udbetalingen bogføres allerede helt automatisk, og momsen af inkassosagen bogføres også automatisk så du får den retur.
Brugerfladeændringer
- Forudbetalingslisten advarer dig nu, hvis du har markeret kunde, som lige nu er på en åben rute. Det kan nemlig give problemer med forudbetalingen hvis du danner forudfakturaen, og så senere annullerer den rute der var åben da du dannede fakturaen.
- Du kan nu bruge "større end/mindre end" i søgning efter aftalepris i kundeoversigten.
- Den nuværende uge og dag er nu markeret tydeligere i planlægningskalenderen.
- Du får nu en advarsel i "Faste ruter", hvis en fast rute har blandede intervaller.
- Det vil sige, at hvis den samme faste rute f.eks. både har nogle aftaler der skal udføres hver 4. uge, og andre der skal udføres hver måned, så får du nu en advarsel, for det vil helt naturligt give rod i kalenderen.
- Du får også en advarsel hvis der både er kunder i normale intervaller og i faste regelsæt, for de vil også let kunne blive spredt i planlægningskalenderen.
- Denne advarsel er ment som en hjælp til dig, så du enten kan rette intervallerne til, eller dele aftalerne ud på forskellige ruter, så du får et bedre overblik i kalenderen.
- ... og diverse andre små justeringer rundt omkring 🔍
Fejlrettelser
- Datofeltet til startdato for rykkere med kontoudtog står nu igen tomt som udgangspunkt, sådan at datoen bliver sat automatisk når rykkeren dannes. Ved en fejltagelse fik vi indsat dags dato, hvilket gjorde det unødvendigt besværligt at rykke kunder med et kontoudtog.
- Påmindelsen om fejlede SMS'er virker nu korrekt, så du fremover vil få en påmindelse hvis der den seneste uge er SMS'er der ikke har kunnet leveres. På grund af en fejl i tjekket dukkede påmindelsen ikke op før man selv allerede havde reageret på problemet i SMS-listen, men det gør den nu 👍